====== Ĉe kruco dum la hor' de mort' ======

^Muziko|Bartolomäus Gesius|
^Teksto|Thomas Kingo|
^E-teksto|[[wpeo>]]Hans Amund Rosbach|
^Origina titolo|Gak under Jesu kors at stå|

El: //Cent Himnoj//, Oslo 1966.


===== Teksto =====


Koruso:
>Cxe kruco dum la hor' de mort' 
auxskultu al Jesua vort'. 
En tiu horo diras Li 
gracplenajn vortojn nun al vi.

>Unue pregxis Li al Di': 
"Ho Patro, nun pardonu Vi, 
cxar blindaj ili agas nun, 
ne pensas pri la peza pun'"

Ho, ankaux mi, cxiela regx', 
bezonas ja ke Via pregx' 
min, blindan, helpas en la ag' 
en cxiu mia vivotag',

Koruso:
>Kaj poste pri patrindolor' 
Li pensas en la morta hor', 
cxar senkompate pikas sxin 
la kordolorojn nun sen fin'.

>Alian filon donis Li -
helpanto kaj konsol' por sxi: 
"Johano, jen al vi patrin', 
de nun kun amo helpu sxin."

Se mi, Jesuo, en dolor', 
tutsola, kun sanganta kor', 
bezonas helpon, Via man' 
gxin sendu tuj per Di-infan',

Koruso:
>Rabisto pentis pro la ag' 
kaj iris al eterna tag': 
"En paradizon iru vi" 
ja diris Kristo "nun kun mi".

Ho, sendu al la peza kor' 
konsolon dum la lasta hor'! 
Kaj min antauxen al la cel' 
Vi helpu, regxo de cxiel'!

Koruso:
>Terura estas kvara vort' 
dum horo de Jesua mort':
"Ho Dio, kial tiu pun'
ke Vi min lasas sola nun?"

Pro mia sxuldo tiel Vi 
punigxis de la kara Di', 
kaj tial min en val' de mort' 
ne trafos do simila sort'.

Koruso:
>Lin solan trafis la sufer' 
pro cxiuj pekoj sur la ter'.
"Soifas mi." Jen la sxafid' 
ricevis el vinagr-acid'.

Jesuo, mian sxuldon de 
mi prenis Vi per Via ve', 
kaj donis riveregon el 
la viva puto en cxiel'.

Koruso
>Kaj "Plenumigxis cxio nun". 
Plej bela vorto sub la sun'. 
Legx' plenumigxis, profeti'; 
malbenon jam forigis Vi.

>La lasta vorto estas sum' 
de vivespero kaj de lum'. 
Li diris: "Patro, nun sen tim' al 
Vi transiras la anim'!"

Kaj tiun vorton pli kaj pli 
sxategas, jes ecx amas mi; 
min donu do ke tiu vort' 
la mia estos dum la mort'.

===== Origina teksto =====

**Gak under Jesu kors at stå**

Koret:
>Gak under Jesu kors at stå,
hans sidste ord at agte på;
fra korsets træ hans nådes røst 
skal lyde dig til liv og trøst.

>Han først for sine fjender bad:
"O kære Fader, dem forlad,
thi hvad de gøre, ved de ej,
så blinde gå de syndens vej!"

O Jesus! bed du og for mig, 
du ser, hvor blind og skrøbelig 
jeg er i al min vej, mit værk;
men ved din bøn jeg bliver stærk.

Koret:
>Han dernæst til sin moder så, 
hvor jammerfuld hun monne stå,
som stungen gennem sjæl og liv 
med mordersværd og dræbekniv.

>En anden søn han hende gav 
til lindring, trøst og støttestav:
"Johannes, tag dig hendes sag 
som moders an fra denne dag!"

Om jeg, o Jesus, og skal stå 
forladt, forhadt, med korset på,
ja, venneløs blandt rov og ran,
send et Guds barn, som tar mig an!

Koret:
>Den røver, som sin synd fortrød 
og trøsted sig i Kristi død,
for hannem brød han dødens brod 
og gav i Paradis ham lod.

Lad mig og i min sidste stund 
det høre af din egen mund:
"I dag du være skal med mig 
i Paradis, i Himmerig!"

Koret:
>Det fjerde ord var frygteligt, 
og aldrig hørte Himlen sligt:
"Min Gud, min Gud, hvorfor har du 
i denne nød forladt mig nu?"

For min skyld blev du så forladt 
og af Guds vrede taget fat,
at aldrig jeg forlades skal 
i dødens grumme, dybe dal.

Koret:
>Al verdens synd bar det Guds Lam, 
Guds vredes ild fortæred ham;
"Jeg tørster!" sagde han og fik 
af eddike så sur en drik.

Så tømte du med bredfuldt mål, 
o frelser min! den bitre skål,
men derfor kalken liflig, sød 
skal kvæge mig i liv og død.

Koret:
>Da lød hans ord: "Det er fuldbragt!" 
og bedre ord blev aldrig sagt;
opfyldt er lov og profeti,
afskaffet dødens tyranni.

>Hans sidste ord, hans sidste råb 
var fuldt af livets store håb,
han sagde: "Fader, i din hånd 
befaler jeg min sjæl og ånd!"

Det ord, det ord sig trænger ind 
udi mit hjerte, sjæl og sind;
gid det og blive sidste ord,
jeg tale skal på denne jord!



{{tag>kanto litero_ĉx dana religia}}